Jeg har gennem 10 år (et årti!) været forbi mange forskellige Google Ads opsætninger. Nogle velfungerende, andre mindre optimale. Jeg har set og testet et hav af strategier, og erfaringen har lært mig hurtigt at spotte, hvad der virker – og hvad man trygt kan droppe.
Google kommer med mange standardråd og anbefalinger, men disse bygger ofte på en one size fits all-tilgang og tager ikke højde for den enkeltes situation. Problemet? Sjældent passer én løsning til alle.
Selvom Google Ads har udviklet sig gennem årene, handler det stadig grundlæggende om at blive fundet, når folk søger efter det, du tilbyder. Noget der heller ikke har ændret sig er, at det kræver omtanke at få mest muligt ud af platformen.
Der findes ikke én rigtig måde at gøre det på.